Fugletur på Sydlangeland
søndag 3. maj 2020 kl. 10:00 - ca. 15:00

Fugleværnsfondens lokale arbejdsgruppe står klar i fugletårnet ved Gulstav Mose med kikkerter og teleskoper. Nede fra mosen brøler rørdrummen, og fra skoven høres en mængde sangfugle. Mon gøgen kommer til Sydlangeland på denne dag?
Efter frokost fortsætter turen ved Tryggelev Nor kl. 13.00, hvor vi mødes på P-pladsen ved Tryggelev Nor. Også ved Tryggelev Nor er der i den seneste tid ankommet sangfugle. Rørskoven genlyder nu af skrattende rørsangere, og i krattet langs stien ud til fugleskjulet sidder der undertiden en nattergal. Rørhøgen ses nu ofte på patrulje lavt over rørskoven.


Mødested: Kl. 10.00 ved fugletårnet ved Gulstav Mose. Fra P-pladsen følges stien til Gulstav Vesterskov. Kl. 13.00 ved P-pladsen i Tryggelev Nor

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe på Sydlangeland

Reservat: læs mere om Gulstav Mose her