Tur til Hyllekrog inden forårsfredningen
onsdag 28. februar 2024 kl. 10:00 - 14:00

Et tilbud om en travetur til Hyllekrog inden forårsfredningen lukker tangen for offentlig adgang 1. marts.

Fra Drummeholm ved roden af Hyllekrog går vi ud til Ninas Hus, der ejes af Fugleværnsfonden, hvor vi holder frokost. Derefter besøger vi Naturstyrelsens udstilling i det gamle fyrtårn, hvor der er en fantastisk udsigt over området.

Der er mulighed for at se forskellige vinterfugle, såsom bjergirisk og snespurv og er vi heldige, er der måske også en mosehornugle, og havørn plejer der altid at være.

Bemærk: Turlængde i alt til fyret og retur ca. 7,5 km (til spidsen og retur godt 11 km), så husk lidt proviant.

Mødested: P-pladsen ved foden af Hyllekrog

Turleder: Naturvejleder Allan Gudio Nielsen

Reservat: læs mere om Hyllekrog-Saksfjed her