torsdag 1. juni 2023

Nivå Bugt Strandenge - Et knudepunkt for fugle og folk

Nivå Bugt Strandenge byder på en varieret natur og er et knudepunkt for blandt andet trækkende vadefugle og rovfugle. Med sin smukke natur tiltrækker Nivå Bugt Strandenge mange mennesker, der hvert år kommer for at opleve områdets rige natur-og fugleliv.

af Jørn Dyhrberg Larsen

Når man på Strandvejen mellem København og Helsingør kører forbi Fugleværnsfondens naturreservat Nivå Bugt Strandenge, virker området måske ikke ved første øjekast specielt iøjnefaldende. Men undersøger man området lidt dybere, afsløres en varieret natur med den lavvandede bugt som omdrejningspunkt. Den slags er en mangelvare i Øresundsregionen, og derfor tiltrækkes der forår og efterår et væld af vadefugle, som tager et hvil og en snack med på rejsen. Det er ikke i antal som i fx Vadehavet, men i artsvariation kan Nivå sagtens være med, og fuglene kan fra Danmarks smukkeste fugletårn på tangen, der strækker sig ud i Øresund, nydes på klos hold.

TRÆKFUGLE I VESTENVIND
Ud over vadefuglene, kan man i træktiden opleve et godt træk af rovfugle, traner og småfugle. Vinden skal helst være vestlig, hvilket presser de trækkende fugle ud til Øresundskysten, men det har vi heldigvis rigeligt af i Danmark. Efter perioder med vestenvind ses jævnligt suler, der fisker i bugten og lidt mindre hyppigt andre arter af havfugle, som er blevet presset ned i Øresund af vejret. Endelig bør isfuglen også nævnes – en klassisk Nivå-art, der ofte ses flyve forbi tangen og fugletårnet som et blåt lyn eller siddende i rørskovskanten, mens den spejder efter småfisk at dykke efter i det lave vand. Helt generelt kan man sige: Nivå skuffer aldrig. Der er altid noget at kigge på – året rundt.

BRÆNDPUNKT IGENNEM HISTORIEN
Tangen skulle oprindeligt i midten af 1700-tallet have været en del af en flådehavn i striden mod arvefjenden Sverige, men byggeriet blev opgivet. I stedet blev den benyttet til udskibning af tegl produceret på Nivås teglværk fra midten af 1800 tallet, hvor København var i kraftig vækst. I 1943 fik tangen atter stor betydning, idet den fungerede som afsæt for jødiske flygtninge, som blev hjulpet til Sverige under besættelsen.

FEM LODSEJERE - ÉN NATURFORVALTER
Fugleværnsfonden kom ind i billedet i 2008, hvor man indgik en forpagtningsaftale med Den Hageske Stiftelse. Området havde da ligget hen i en årrække, og tilgroningen var begyndt, men med en ny forvaltningsplan og afgræsning blev engene atter åbnet og tilgængelige for ynglende vadefugle som vibe og lille præstekrave. Senere kom flere lodsejere med, så Fugleværnsfonden nu sammenlagt administrerer 20 hektar i et samlet naturreservat. To år senere blev fugletårnet, tegnet af Tobias Jakobsen, indviet. Fra tårnet har man et godt overblik over bugten, de rastende og de trækkende fugle.

BYENS VINDUE TIL NATUREN
For Fugleværnsfonden er Nivå Bugt Strandenge et vigtigt reservat. Ikke kun på grund af fuglelivet, men også som formidlingsplatform i kraft af den bynære placering. Tusindvis af mennesker kommer hvert år forbi Nivå Bugt, og dermed er der mulighed for at give dem en naturoplevelse med på vejen. Enten ved hjælp af plancher og foldere ved indgangen til tangen, men i høj grad også på de mange fugleture, som afholdes af naturvejledere og den frivillige arbejdsgruppe. I de senere år er samarbejdet med Den Hageske Stiftelse styrket og udvidet, så Fugleværnsfonden siden 2017 har afholdt ture for Nivaagaards Malerisamlings publikum. Også skoleklasser inviteres ud i naturen ved Nivå Bugt igennem et nystartet samarbejde med Fredensborg Naturskole.



 

Information
Lille præstekrave
Gråkrage
Fugletårnet ved Nivå Bugt Strandenge
Relaterede reservater:
 - NivÃ¥ Bugt