mandag 13. oktober 2008

Krigere i skoven

I år kan man flere steder i Danmark opleve en mindre invasion af især skandinaviske tyknæbbede nøddekriger.

af Allan Gudio Nielsen

Et af de bedste steder at opleve denne særprægede, nøddebrune kragefugl med hvide pletter, er de to gærdselskove, Gulstav Vester- og Østerskov, som grænser op til Fugleværnsfondens reservat, Gulstav Mose på Sydlangeland. Her flyver flere nøddekriger i øjeblikket i pendulfart mellem især Gulstav Vesterskov og det skovområde som ligger nord for Gulstav Mose.

Det er forholdsvis nemt at lytte sig frem til nøddekrigerne når de fouragerer i skoven, dels når de røber deres tilstedeværelse med høje og hæse kald, og dels når de med kraftige hak bearbejder egetræernes agern, som de i mangel på hasselnødder, indsamler i stort antal.

Ofte ses nøddekrigerne i området omkring fugletårnet, men prøv også at se det fine link nederst til højre, hvor Erhard Ecklon har tegnet fuglenes flyveruter ind på Google Map.



 

fuglenesfristeder

Information
Agern til vinterdepot
Tungtlastet krige
Der slæbes til huse
Relaterede reservater:
 - Gulstav Mose

Relaterede links
 - Se nøddekrigens flyveruter i Gulstav