Foto: strandskade af Peter Marczak

Fugleliv hele året
På trods af at strandengene ved Nivå Bugt ikke tiltrækker så mange arter af ynglefugle, udgør de året rundt en vigtig rasteplads for tusinder af fugle, der enten overvintrer eller er på vej nord- eller sydpå. Vadefuglene trækker mod syd allerede fra juni måned og nogle måneder frem. De bruger Nivå Bugt til at tanke op på den lange vej. Tidligt på foråret kommer de tilbage på vej mod de nordlige ynglepladser. Er man heldig kan man også få åens blå lyn at se: isfuglen yngler i Nivå-området og ses året rundt både langs kysten og i lergravene lidt inde i landet.

Om forÃ¥ret kan man ogsÃ¥ opleve rovfugletræk, pÃ¥ dage hvor vinden kommer fra sydlige til nordvestlige retninger. Fiskeørn og rørhøg ses ofte raste ved strandengene i kortere eller længere tid. Mange forskellige arter kan ses allerede fra marts, men musvÃ¥gen er forÃ¥ret igennem den rovfugleart, man oftest oplever pÃ¥ trækket. I sidste halvdel af marts og i starten af april kan man opleve trækkende traner pÃ¥ deres træk nordover. Man vil næsten med garanti kunne se og høre højrøstede strandskader i det lave vand og pÃ¥ stenmolen. I rørskoven synger rørspurven ofte fra toppen af et tagrør. I maj fÃ¥r den følgeskab af rørsangeren, hvis rede gøgen gerne placerer sine æg i.

Om sommeren kan man opleve forskellige arter vadefugle, der søger føde i vandkanten eller i opskyllet pÃ¥ stranden. Rødben, almindelig ryle og strandskade er blandt de almindelige arter, men ogsÃ¥ islandsk ryle, stenvender og lille koppersneppe ses jævnligt. Ederfugl og terner præger ogsÃ¥ fuglelivet ved NivÃ¥ Bugt. 

Om efterÃ¥ret ses flokke af pibeand, knortegÃ¥s og viber.

Om vinteren kan man være heldig at opleve den smukke stor tornskade i det åbne landskab ved Nivå Bugt. Fjeldvågen er en fast vintergæst ved Nivå Bugt. Snespurven er en anden af vinterens gæster på strandengene. Flokke af bjergirisk ses søge efter ukrudtsfrø på strandengen, mens skærpiberen finder sin føde i opskyllet lands stranden. Oplever man en lys ugle på en kold vinterdag, er det højst sandsynligt en mosehornugle. Der ses store flokke af troldand, hvinand, gravand, sangsvane, canadagås, skarv og toppet lappedykker. Især antallet af sidstnævnte kan være imponerende, og med op til 1000-1600 rastende fugle årligt er lokaliteten formentlig en af de vigtigste for toppet lappedykker herhjemme.

fuglenesfristeder