mandag 6. oktober 2014

Åbent Hus i Nivå slår alle rekorder

Der var rekordstor tilstrømning, da Fugleværnsfondens arbejdsgruppe holdt årets sidste Åbent Hus i reservatet ved Nivå Bugt søndag.

af Hanne Havemose

Over 100 mennesker besøgte reservatet i løbet af de tre timer, arrangementet varede. Det var især store flokke af gæs, der vakte begejstring blandt gæsterne.

- Det er knortegæs og bramgæs, som især yngler langt nordpå i Skandinavien, som i denne tid trækker over Danmark for især at overvintre i Vadehavet. Men med oprettelsen af reservatet har de også fået mere fred ved Nivå Bugt Strandenge. En del af dem bliver liggende i bugten i længere tid, hvor de æder af de store mængder ålegræs i det lavvandede område, fortæller Lise Nielsen, som er arbejdsgruppens kontaktperson.

Der var så mange gæster, at det desværre ikke var muligt for alle at komme til at se fuglene gennem de opstillede teleskoper.
- Det er vi selvfølgelig kede af, og vi vil forsøge at få flere frivillige til at stille op med teleskoper og vejledning, når vi genoptager Åbent Hus-dagene til næste år, siger Lise Nielsen.



 

fuglenesfristeder

Information
Trækkende bramgæs
Relaterede reservater:
 - NivÃ¥ Bugt